Forårsopvisning i Jerslev
Jerslev Motion slutter vinterens sæson af med en opvisning
JERSLEV: Traditionen tro slutter Jerslev Sterup Idrætsforening Motion (fusion mellem gymnastik og fitness) vinterens sæson af med den årlige forårsopvisning.
Det oplyser Helene Wognsbæk Jensen fra JSI Motion.
- Det har endnu engang været en sæson med mange aktive hold, og de er nu klar til at give opvisning lørdag 21. marts kl. 13 i Toftegårdsskolens Hal, hvor de viser, hvad de har arbejdet med sæsonen igennem. Ud over vores egne hold, kommer Halvormindes efterskole med et hold på 125 elever og afslutter dagen med et brag af en opvisning, skriver hun.
Selvom vintersæsonen slutter, så har JSI Motion stadig hold i foråret.
- Vi tilbyder bl.a. både Frisk forårstræning M/K, Petanque, Parkour, Indoor cycling, Body and Mind, Puls og styrke, Judo/Selvforsvar.
JSI Motion håber at se rigtig mange til en opvisningen, som foregår i Toftegårdshallen i Jerslev.