Forårsmode i borgerhuset

100 publikummer så på tøjmode i Hou mandag

26. marts 2019 kl. 06.32

HOU: Der var fokus på forårets nyheder til kvinder i alle aldre, da centerrådet i Hou mandag havde inviteret til samling i borgerhuset.

Tøj til både hverdag, fritid og fest fra butikken Esmeralda i Hals blev vist frem på en aften, hvor omkring 100 publikummer var på plads. De fik rig lejlighed til at kigge nærmere på alt fra jakker, kjoler og bukser til sko, tørklæder og smykker. Sidstnævnte var i øvrigt leveret af smykkedesigner Anni Olesen.

Lokaler modeller bar de mange kollektioner, der blev præsenteret af Lene Gregersen fra Esmeralda. Hun fristede endvidere med gode tilbud fra forretningen.

Centerrådet trakterede med vin, ost og kaffe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste