Forår i Vester Hassing Hallen

19. marts 2018 kl. 08.08

Alt fra tumlende småbørn til adrætte teenagere og voksne motionister var på gulvet, da Vester Hassing Gymnastikforening lørdag viste sig frem ved den traditionsrige forårsopvisning.

Et forrygende program med såvel æstetiske øvelser og drabelige spring fyldte eftermiddagstimerne. Omkring 500 børn og voksne havde fundet vej til Vester Hassing Hallen, hvor der blev indledt med fælles indmarch og fanepræsentation. Siden fulgte rækken af hold, der på hver deres facon gav prøver på udbyttet af vinterens gymnastiksamlinger.

Afdelingen fortsætter aktiviteterne hen over sommeren med et reduceret program.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste