Billede beskrivelse

Fondsmidler til ny trappe

02. september 2017 kl. 08.30

Mens Hals Golf Klub råder over en velanlagt terrasse ved klubhuset, så er et længe næret ønske gået i opfyldelse.

Terrassen er nemlig blevet åbnet mod såvel banen som mod fjorden. Det har styrket både tilgængeligheden og udsigten, og via en trappe er der nu skabt sammenhæng mellem terrassen og banen. Trappen er doneret af Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals. Fonden har bidraget med 40.000 kr. til projektet, der blev indviet forleden. Samtidig har entreprenørfirmaet Poul Erik Nielsen stået for arbejdet med såvel anlæggelsen som fjernelse af en del af den eksisterende bøgehæk.

Med assistance fra Erik Lütken og formand Kurt Jensen fra Hals Golf Klub klippede afdelingsdirektør hos Sparekassen Vendsyssel i Hals, Søren Brix Kjelgaard båndet til den nye trappe. I samme forbindelse takkede Kurt Jensen for donationen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste