Afdelingsdirektør hos Sparekassen Vendsyssel i Hals, Søren Brix Kjelgaard, overrakte underskudsgarantien til Marianne Bønlykke fra tovholdergruppen bag Danmark Dejligst i Hals. Privatfoto Allan Mortensen
Fond sikrer økonomien
Der stod lokale kræfter bag, da der forrige weekend var kaldt til samling til Danmark Dejligst i Hals. I forbindelse med endagsfestvalen donerede Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals således en check på 85.516 kr. Donationen blev givet som en underskudsgaranti til arrangementet, der var præget af vejrgudernes drillerier.
- Men publikum kom, da regnen stoppede, og der er ingen tvivl om, at alle hyggede sig, siger Marianne Bønlykke fra tovholdergruppen bag endagsfestivalen.
- Det er fantastisk med den opbakning, vi har mødt alle vegne. Vejret har dog også medført ekstra omkostninger og færre indtægter, så underskudsgarantien er god at have i baghånden, tilføjer Marianne Bønlykke.