Villy Mortensen med den nye folder. Han ses her sammen med andre bidragydere til folderen på det nye torv i Asaa. Foto: Jørgen Ingvardsen
Folder fortæller om Asaa og byens historie gennem 140 år
Historiegruppen/Samrådet Østkysten har udgivet en folder om dele af Asaas historie relateret til steder i byen. Folderen, der forleden blev præsenteret på byens nyindrettede torv, er tiltænkt både turister og lokale.
Den handler om huse og steder og om byens udvikling, der for alvor startede for 140 år siden. Man kan stadig se spor fra den tid overalt i byen. Folderen rummer et kort, hvor 10 steder er omtalt og beskrevet
Det er planen, at folderen senere vil blive suppleret med elektroniske informationer om og sjove historier fra Asaa via QR koder rundt om i byen.