Fokus på senfølger
Senfølger efter kræft. Det er emnet på Brønderslev Bibliotek torsdag 4. maj klokken 19-21. Aftenens gæst er læge Mogens Munch Nielsen.
Senfølger er en betegnelse for de forandringer, som mange oplever efter kræftsygdom eller kræftbehandling.
40-60 procent af alle kræftramte får senfølger, og derfor efterlyses mere information og viden om senfølger indenfor sundhedsvæsenet.
Læge Mogens Munch Nielsen er rådgiver ved Kræftlinjen og fortæller denne aften om, hvad der findes af viden om senfølger efter kræft, hvordan de udarter sig samt hvad der kan gøres for at afhjælpe, lindre og forebygge.
Senfølger kan være både fysiske, mentale og sociale og kan i nogle tilfælde blive langvarige eller måske kroniske
Foredraget er for alle med interesse i viden om senfølger -- kræftramte, pårørende, personale ved rehabiliteringscenter og sygehuse - og dig og mig som borger.
Har du helt konkrete spørgsmål kan de indsendes på forhånd til Senfølgerforeningen inden 27. april til dorthehostrup@godmail.dk
Arrangementet sker i samarbejde med Senfølgerforeningen, DBO og FOF Vendsyssel. Det koster 75 kroner at deltage.