Organist i Hals og Hou kirker, Tina Godiksen blev fredag fejret med morgensang. Det skete i forbindelse med hendes 50-årsdag. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Fødselsdagssang for organisten
I forbindelse med fredagens morgensang i Hals Kirke blev der også tid til fejring af kirkens mangeårige organist, Tina Godiksen. Hun rundede 50 år og blev behørigt fejret af omkring 100 fremmødte.
Efter både fællessange, soloer og koroptrædener fortsatte fødselsdagsfesten med brunch i Ladegården.
Udover sit virke i Hals Kirke udfylder Tina Godiksen også rollen som organist i Hou Kirke.