FØDSELSDAG Kaldet til præstejob
Ole Skovgaard Sørensen, provst emeritus, Vestskoven 61, Brønderslev, fylder torsdag 75 år.
Ole Skovgaard Sørensen kan se tilbage på en god tid med mange gode oplevelser og udfordringer.
Efter realeksamen i Frederikshavn i 1959 kom han i lære i speditørfaget hos firmaet H. Larsen, der var agent for rederiet D.F.D.S. A/S i København. I dette rederi blev han ansat i 966 for i 970 at blive udnævnt til fuldmægtig og dermed souschef i rederiets afdeling i Frederikshavn indtil han tog sin afsked i sommeren 1974.
Et ønske og kald gjorde, at han besluttede at gå efter det mål at blive sognepræst. I den sammenhæng var det nødvendigt med en studentereksamen. Rønde Kursus blev stedet, hvor det mål gik i opfyldelse - at blive student i 1976.
Turen gik derefter til Aarhus, hvor han begyndte sine teologiske studier. Sideløbende med disse studier påbegyndte han studier i semitisk filiologi - særligt hebræisk, men også studier i aramæisk, syrisk og ugaritisk. Han sluttede delvis disse studier med en bifagseksamen i hebræisk sprog og kultur (exam.art.) i 1982. Studierne i hebræisk og aramæisk foregik med særlig henblik for studier i det gamle testamente på grundsprogene.
Sideløbende med teologiske studier var han engageret i KFUM og KFUK i Aarhus. Han var frivillig medarbejder i forbindelse med sommerlejre for børn og unge samt i 1982 ansat som administrator for KFUM og KFUK’s ejendomme i Aarhus - de sidst otte år som formand for bestyrelsen.
Interesse for menighedsrådsarbejde medførte en periode som menighedsrådsmedlem i Kolt menighedsråd fra 1989-1991 som formand for rådet.
De teologiske studier på universitetet sluttede i 1990 (cand. theol.). Derefter var han et år ansat på Aarhus Universitetet som undervisningsassistent på institut for gl. testamente. Han underviste teologistuderende i hebræisk.
Målet var at blive sognepræst. 1. juli 1992 blev han ansat som sognepræst i Brønderslev-Serritslev Pastorat med tjenestebolig i Serritslev sogn.
Han synes det var et godt sted at være sognepræst med muligheder for at præge pastoratet - særligt i Serritslev med mange forskellige tiltag til glæde for mange unge og ældre.
Med andre ord arbejde med børn og unge blev en realitet med minikonfirmander, konfirmander og oprettelse af ungdomskor, men også et voksenkor så dage lys med stor succes. Dertil i en årrække i 1990’erne engageret i KFUM-spejderarbejdet i Serritslev.
Udover det kirkelige arbejde med gudstjenester, begravelser og bryllupper i Serritslev Kirke og Brønderslev Kirker omfattede de nye tiltag sammen med menighedsrådet afvikling af en foredragsrække hvert år i konfirmandstuen samt koncerter i Serritslev Kirke. Derudover velbesøgte ugentlige eftermiddagsmøder i konfirmandstuen.
I 1999 kom udnævnelsen til provst over Brønderslev Provsti som til at begynde med bestod af Brønderslev kommune, Løkken-Vrå Kommune samt Pandrup Kommune. Det var et stort provsti med mange kirker særligt i Løkken-Vrå Kommune.
Ved kommunalreformen i 2007 blev provstiet, opdelt - således at Brønderslev Kommune og Dronninglund Kommune kom til at udgøre det nye provsti.
Ole Skovgaard har altid fundet arbejdet både på det kirkelige og det administrative område med mange gode oplevelser og udfordringer også med hensyn til alle kunne føle sig tilgodeset i fordeling af ligningsmidlerne.
Embedstiden sluttede ved udgangen af oktober 2010. Derefter er tiden bl.a. brugt til enkelte kirkelige handlinger, rejser til New York, Amsterdam, Spanien samt rejser til Italien. Derudover bruges en del tid til golfspil. Han blev i 2005 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 2005.
Han læser hver dag to aviser, Kristelig Dagblad samt NORDJYSKE - dertil en del biografier, kirkehistorie samt skønlitteratur. Han var en årrække formand for Kamillus i Brønderslev samt i en periode medlem af Brønderslev Menighedsråd. Ligeledes var han i en årrække medlem af Odd-Fellow logen 71. Rickard Marley i Brønderslev samt lejren 11 Skipper Clement.
Ole Skovgaard Sørensen har siden 1984 været gift med Ketty. Sammen har de Christina, som er kirke- og kulturmedarbejder i København samt Marie-Louise, som er pædagog i Løgstør.