U12 drengeholdet fra BI-fodbold sælger juletræer for at skaffe penge til holdkassen. Privatfoto
Livet her

Fodboldhold fik foræret 600 juletræer: Nu sælger de dem for at få penge til holdkassen

03. december 2021 kl. 11:00

U12-drengene i BI-fodbold vil gerne på en tur til udlandet på et tidspunkt, og nu har de fået chancen for at lave en god skilling til at få det til at blive til virkelighed.

En af forældrene på holdet, Kristian Krogh Pedersen, har nemlig sponsoreret en stor mængde juletræer, som holdet nu sælger.

- Han har købt en ejendom, hvor der var en masse juletræer på noget jord, som skal lægges om til landbrugsjord. I den forbindelse skal alle juletræer fjernes, så vi prøver at sælge alle juletræer derfra, fortæller holdes træner, Torben Poulsen.

Der er cirka 600 juletræer, og de sælger også pyntegrønt.

- Vores mål er at sælge for måske 20.000 kroner, siger Torben Poulsen.

Det foregår på Aalborgvej 55 i Brønderslev, overfor Ingo tanken, og juletræssalget er allerede i gang.

I hverdagene er der selvbetjening, mens forældre passer butikken i weekenden, og der er allerede kommet 5.000 kroner i holdkassen.

- Vi vil gerne på en udlandsrejse med alle drengene, og når vi får de penge ind, bliver der mindre egenbetaling, og det betyder, at vi får flere spillere med, forklarer Torben Poulsen.

Der er 30 børn på fodboldholdet.

Man kan både selv fælde et træ eller købe et, der er klar.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu