Foto: Inge Andersen
Livet her

FN’s børnekonventionsdag markeret

Børn på Hedegårdsskolen fejrede konventionens 30 års fødselsdag

21. november 2019 kl. 11:35
Foto: Inge Andersen
Foto: Inge Andersen
Foto: Inge Andersen

BRØNDERSLEV: Hedegårdsskolen fejrede onsdag FN’s børnekonventionsdags 30 års fødselsdag. Skolen er Red Barnets Ambassadørskole og har dermed forpligtiget sig til hvert år at fejre den 20. november.

Det var lærerne Lotte Gorm Rasmussen og Jesper Kruse, der stod for tilrettelæggelse af dagen, som startede med at alle børnene samledes i skolens hal. Her bød Jesper Kruse eleverne velkommen til en emnedag, hvor eleverne skulle sætte fokus på børns rettigheder med temaet ”Ytringsfrihed”.

Derefter fik formanden for Red Barnets lokalforenings bestyrelse og Red Barnets Oplevelsesklub Aase Jakobsen ordet. Hun startede med at takke de elever, der var med til at samle ind til Red Barnets Landsindsamling 1. september, og hun fortalte, at hun glædede sig til at se rigtig mange indsamlere igen til næste år. Aase Jakobsen sluttede med, at fortælle lidt om børns rettigheder.

Inden eleverne blev sendt ud i klasserne lyttede de til en sang, som Wafande har lavet i dagens anledning.

Eleverne skulle arbejde med temaet i de første fire lektioner, og derefter var der normal skoledag. I indskolingen stod overbygningseleverne for undervisningen en til en, hvor eleverne bl.a. skulle lave et børnerettighedstræ. Mellemtrinseleverne arbejdede i egne klasser, hvor de bl.a. skulle lave en børnerettighedsplakat.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu