FN’s børnekonventions fødselsdag blev markeret

Hedegårdsskolen havde temadag med fokus på forståelse og forskelligheder

28. november 2018 kl. 12.28

Målet med dagen var at forsøge at skabe en forståelse for hinanden og vores forskelligheder, med udgangspunkt i nærmiljøet, hvor spørgsmålet lød, hvad kan vi gøre i vores nærmiljø for at skabe samhørighed og mindske uligheden.

Dagen startede med fælles opstart i skolens hal, hvor ”Vennesangen” med Kaj og Andrea blev sunget. Derefter arbejdede eleverne i værksteder.

Abas fra ”Mælkebøtten” holdt i løbet af formiddagen oplæg om, hvordan det var at komme til Danmark, og hvad han har gjort for at bryde med nogle af normerne fra hans kultur. Han satte også fokus på, hvordan etnisk danskere behandler nydanskere bedst.

Dagen sluttede med ophængning af plancher, artikler, tegninger og digte.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste