Flotte håndarbejder til skue

Hals Husflidsskole inviterede indenfor til forårsudstilling

31. marts 2019 kl. 17.27

HALS: Foråret står for døren. Det blev i weekenden manifesteret hos Hals Husflidsskole, hvor forårsudstillingen både lørdag og søndag trak mange gæster indenfor. Her var der rig lejlighed til at gå på opdagelse blandt et væld af flotte effekter. Glaskunst, malerier, patchwork, træarbejder og meget andet kunne opleves i lokalerne på Vinkelvej.

Husflidsskolen fristede endvidere med et veldækket kaffebord, tombola og amerikansk lotteri. Som noget nyt kunne udvalgte effekter købes. Ligeledes indgik noget af det smukke håndarbejde som gevinster ved lotteriet.

Begge dage var der også mulighed for at opleve fremstillingsprocessen. Flere af kursisterne var således på plads med arbejdende stande.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste