Billede beskrivelse

Floorball-landshold gæstede Brønderslev

Landshold trænede i Brønderslev Hallerne forud for VM

25. oktober 2018 kl. 14.52

BRØNDERSLEV: Det danske floorball herre A-landshold holdet har været på træningslejr i Brønderslev Hallerne som en del af forberedelserne til det kommende VM.

Her fik de lavet den sidste finpudsning af holdets taktik og fik en god omgang fysiske træning, inden to vigtige træningskampe mod VM-puljemodstanderne fra Norge, 10.-11. november i Arena Nord i Frederikshavn, hvorefter turen går til årets store floorball event, VM i Prag i Tjekkiet i december.

Assisterende landstræner, svenske Anders Mörk, fortæller at samlingerne i det nordjyske samt 10.-11. november er en rigtig god forberedelse på nøglekampen mod Norge ved VM i Prag. Danmark er kommet i en meget hård pulje med de forsvarende Verdens Mestre fra Sverige, sølvvinderne fra Finland og Norge. Danmark blev nr. 5 til seneste VM i Riga Letland i 2016, hvor man vandt med et enkelt mål over netop Norge.

Anders Mörk siger:

- Det bliver jo nok ikke det sprudlende offensive spil, som Danmark skal vise frem med under VM mod disse svære modstandere, men mere den kontrollerende defensiv og med hurtige omstillinger, det er en taktik, der tidligere har bragt gode resultater til Danmark under et VM-slutspil.

20-årige Jesper Schmidt, der er fra Frederikshavn og er med på landsholdet, fortæller at hans forventninger til Danmarks VM er, at holdet forsvarer sin flotte femteplads fra 2016, og at han håber, at holdet kan gå ind og drille de store top fire nationer. Han spiller pt i den danske 1. kæde og er en trussel med skud fra distancen, samtidigt med at han passer sine defensive pligter som back.

- Jeg vil kæmpe for at beholde min plads i truppen, når den endelige VM-trup udtages efter træningskampene mod Norge i november, der skal skæres lidt spillere fra efter disse kampe, men jeg arbejder hårdt på, at mit navn stadig står tilbage på holdkortet, når de sidste spillere er siet fra, siger han.

Samtidig med træningskampene 10.-11. november i Frederikshavn kan man også få set Danmarks damelandshold spille mod Norges damelandshold, da man har arrangeret en dobbeltturnering med dame- og herrelandsholdene fra de to lande over to dage, kampene bliver også vist på DR Tv.

Tex

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste