Billede beskrivelse

Fløjteglade Tage gav julefrokosten et pift

09. december 2022 kl. 09.08

Julestemningen var udtalt, da Hals Pensionistforening torsdag havde kaldt til samling på Fjordparken. Den årlige julefrokost blev som altid indrammet af såvel højt humør som god mad og masser af underholdning. Sidstnævnte var i musikalsk sammenhæng lagt i hænderne på Zeniors. 

Orkestret bidrog med dansevenlige toner på en eftermiddag, hvor deltagerne var flittige til at svinge hofterne. Julefrokosten blev dog også beriget af en mere uformel optræden fra en af gæsterne. 

Billede beskrivelse

Fløjteglade Tage Larsen gav den således som en anden Roger Whittaker til stor begejstring for de 67 fremmødte. 

– Jeg kan slet ikke lade være med at fløjte i festlige sammenhænge. Heldigvis tager folk jo godt imod det, forklarede Tage Larsen for den udsendte.

De kulinariske herligheder var baseret på klassiske juleretter fra Meny i Hals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste