Billede beskrivelse

Flere aflysninger pga. fare for coronasmitte

Mange foreninger melder om aflysning af arrangementer i den kommende tid

13. marts 2020 kl. 09.47

BRØNDERSLEV: I kølvandet på statsministerens tale og de nye tiltag for at forhindre spredning af coronavirus onsdag aften er endnu flere arrangementer også i Brønderslev blevet aflyst.

Det drejer sig blandt andet om Ældre Sagens arrangementer. Her aflyses et foredrag med Familien på Farten 21. marts samt en byvandring i april og en sommerfest i maj.

Ældre Sagen har bedt lokalafdelingerne om, at man stopper alle arrangementer frem til 1. juni.

Brønderslev Pensionistforening aflyser alle arrangementer i marts måned. Der er en sangtirsdag 17. marts, en forårsfest 21. marts og banko 29. marts, som ikke bliver til noget. En planlagt koncert 20. april i Den Runde Pavillon med Ib Grønbech udskyder foreningen til først i september.

Borger 9700 skulle have haft generalforsamling 19. marts, den udskydes til et senere tidspunkt.

Musikforeningen Shamrock aflyser arrangementet ”Mens vi venter på Paddy” med koncert med McGuinness og vil forsøge at finde en anden dato for arrangementet senere.

Foreningens generalforsamlingen 15. marts er ligeledes aflyst.

Støtteforeningen for Vildmosemuseet aflyser sin generalforsamling 30. marts.

Brønderslev idrætsforening aflyser alle sine bankospil indtil 1. april.

Brønderslev Handel har udsat sin generalforsamling, som der var kaldt ind til 19. marts.

BI’s Venner skulle have haft koncert i Den Runde Pavillon med Rocking Ghosts, det er også aflyst.

Generalforsamling i LandboNord 19. marts er ligeledes blevet aflyst.

Brønderslev Grundejerforening skulle have holdt generalforsamling 1. april, den aflyses, og der vil senere blive indkaldt til en ekstra ordinær generalforsamling med dagsorden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste