Festlig fiskefestival i vente
Der er flere nye tiltag på programmet, når der 2. juli igen kaldes til samling til Fiskefestival i Hals. Udover salg af fiskeretter byder tiltaget på et væld af maritime indslag med blandt andet RIB-sejlads, fiskedam med fine præmier samt krabbejagt.
Desuden fristes med danseopvisninger, søde kæledyr fra Nymarksminde samt besøg af Limfjordsmuseet. Hele dagen er der åbent i Skurbyen, ligesom der bydes på musik og dans i teltet.
Fiskefestivalen løber af stablen mellem 11 og 16.