Fernisering i børnehaven

Børns tegninger er blevet til kunstværk

14. november 2018 kl. 11.30

HJALLERUP: I Hjallerup Børnehave er børnenes små tegninger blevet ført over på tre store plader, som nu hænger og pryder i børnehaven.

Børnene har været igennem en proces med kroppen, hvor de skulle tegne sig selv. Det har givet anledning til en masse snakke om hvordan man egentlig ser ud. Pludselig lægger børnene mærke til detaljer, som de ikke tidligere var bevidste om.

- Tegningerne bærer tydelig præg af, at der er sket en udvikling - arme, ben, fødder, ja selv krop, mangler på mange af de valgte billeder, men det betyder ingenting - udviklingen kommer jo og vi ser den netop når bevidstheden sniger sig ind - hov ja vi har jo arme - fem fingre - endda på hver hånd. Udviklingen og bevidstheden skabes i relationerne og denne er én af de rigtig mange metoder vi benytter i børnehaven, forklarer Kit Hartmann fra Hjallerup Børnehave.

Tegningerne blev for nylig indviet ved en fernisering og hænger nu og spreder glæde for børn og voksne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste