Feriepartner Kattegat genåbner i Hals. På billedet ses de kommende medarbejdere Bjørn, Tobias, Victor og Bo. Privatfoto Foto: Allan Mortensen
Livet her

Feriepartner genåbner i Hals

06. maj 2022 kl. 10:30

Feriepartner Kattegat bliver atter en del af bylivet i Hals. Det sker, når det lokalt forankrede udlejningsbureau slår dørene op til en ny afdeling på Østerled. Feriepartner Kattegat blev etableret i 2013 og var allerede dengang repræsenteret i både Hals og Øster Hurup. Væksten har siden været stabil, og efter en årrække uden kontor i Hals får bureauet altså nu igen adresse i byen.

- Vi har fået samlet et dedikeret og engageret team på fem medarbejdere på kontoret i Øster Hurup. Men vi savner at være til stede i Hals. Udlejere og gæster efterspørger, at vi kommer tilbage, siger Jan Brusgaard, som er indehaver af Feriepartner Kattegat.

Han fortæller videre, at bureauet i dag formidler udlejning på omkring 250 privatejede ferieboliger fra Sæby i nord til Mariagerfjord i syd.

- Hals er en attraktiv helårsdestination, som i særdeleshed summer af liv og feriestemning i sommerhalvåret, tilføjer bureauleder Bo Møller Johansen.

- Vi ser derfor frem til igen at blive en del af bymiljøet. Tilgængelighed og nærvær er væsentlige parametre for succes, konstaterer han.

Det nye kontor i Hals forventes i fulde omdrejninger til efteråret.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu