Billede beskrivelse

Fem år med online arkiv

Egsmindesamlingen i Jerslev har samme med en lang række andre lokale arkivet været med til at gøre kilder til Danmarkshistorie tilgængelige for alle

24. februar 2020 kl. 11.35

JERSLEV: 20. februar var det præcis fem år siden, at arkiv.dk gik i luften, og en sand kulturskat af billeder, dagbøger, breve og meget mere blev tilgængelig online.

Det oplyser Egnsmindesamlingen i Jerslev i en pressemeddelelse. De bidrager sammen med over 600 andre lokal- og stadsarkiver til at gøre kilderne til Danmarkshistorien tilgængelig for alle.

- Lige nu har vi 4494 registreringer, 384 kildetekster, og 47 Videoer. Siden præsentationen i 2015 har der været over 12,9 mio. besøg på siden, og knap 128 mio. sidevisninger. I 2019 Havde Jerslev arkiv ca. 27000 besøg på arkiv.dk, oplyser de.

Siden lanceringen i 2015 er portalen blevet videreudviklet, så det nu er muligt at se digitaliserede kilder, høre lydklip og se historiske filmklip. Arkiv.dk er også blevet lanceret i en engelsksproget udgave, så ikke-dansktalende har bedre mulighed for at dykke ned i det spændende materiale på siden.

I 2015 lå der 1.841.254 registreringer online tilgængelig på arkiv.dk. Dette tal er siden vokset til 3.712.453 registreringer, heraf udgør billederne over 2,5 mio. af den samlede mængde registreringer.

Arkiv.dk udvikles og drives af Arkibas, som ejes af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), og registreringssystemet Arkibas, som ligger bag arkiv.dk, kunne i juni 2019 fejre 30 års jubilæum.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste