Billede beskrivelse

Farverig strik

04. oktober 2017 kl. 13.52

Efteråret lurer omkring hjørnet og rigtig mange kryber indenfor og hygger med strikketøjet. Ny inspiration kan altid bruges og i oktober har biblioteket to arrangementer, hvor nye ideer kan hentes.

Strikdesigner Bente Geil kommer til Brønderslev Bibliotek lørdag 7. oktober kl. 13-16, hvor hun fortæller om 10 år som strikdesigner og viser de mange modeller fra bogen "Strik for syv sytten". Der er nye teknikker, garn, kroppe og kællinger tilsat en god portion humor.

Bente Geil står bag firmaet "Geilsk", og det hedder sådan fordi hun har sin helt egen måde at strikke på. Hendes design skal være atypisk og indeholde anderledes teknikker. Bente Geil holder af at opfinde nyt, og det må gerne være humoristisk - og derfor hedder modellerne noget sjovt. Hun designer efter klassiske regler og det skal være dansk strikdesign, som Bente er meget stolt af at være en del af.

Medbring dit strikketøj, strikkepinde nr. 3-4 og få en lille forsmag på nogle af de mange teknikker, der er brugt i bogen. Tag din veninde med og den gode vilje. Måske lærer du noget helt nyt!

Arrangeret er et samarbejde mellem Brønderslev Bibliotek og AOF Vendsyssel.

Der er enkelte billetter tilbage, lyder det fra biblioteket.

Tirsdag 24. oktober er der vævestrik med Charlotte Spanger er på Hjallerup Bibliotek.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste