Familiefilm i BASbio
Familiefilmen "Kidnapning" kan ses i BASbio i Brønderslev søndag 20. august og søndag 27. august begge dage klokken 16. Filmen er baseret på en bog af Bjarne Reuter.
BASbio oplyser, at der er tale om en gangster-komedie for hele familien om sammenhold og samarbejde, funderet i en smertelig social realisme om mindre bemidlede familier. På den ene side en grovkornet action/komedie i et univers befolket af byens værste børn og voksne. På den anden side, en rørende fortælling om børn og voksne der drømmer om noget mere, og hvis ikke mere så blot retten til at blive betragtet som normal. Der er smæk for skillingerne fra start til slut, hvor både børn og voksne griner, gyser og røres og rammes af de almenmenneskelige pointer. Moralen er nemlig, at ligegyldigt hvor vi kommer fra, så vil vi gøre alt for vores familie.