Færre flygtninge til kommunen
Aalborg Kommune kommer ikke til at modtage nær så mange flygtninge i 2017, som man oprindeligt troede. Udlændingestyrelsen har nedjusteret forventningerne på landsplan fra 4000 til 2200, og for Aalborgs vedkommende betyder det, at kommunen højst kommer til at modtage 195 flygtninge mod de 355, man oprindeligt regnede med.
Aalborg Kommune allerede er i gang med at tage højde for situationen. For eksempel i forhold til bosætning. Der er således droslet ned på antallet af midlertidige boliger, for eksempel på Park, som lukker ved udgangen af året.
I 2018 kan Aalborg ifølge de tal, Udlændingestyrelsen har meldt indtil nu, forvente at modtage 210 flygtninge. Og udover det bebudede antal har Aalborg Kommune på nuværende tidspunkt kendskab til omkring 320 familiemedlemmer, der potentielt vil kunne få familiesammenføring i løbet af de næste to år.