Billede beskrivelse

Fællessang med mandskor

Mandskoret Frejdig kommer til Hjallerup, hvor man både kan høre dem synge og selv synge med

07. marts 2020 kl. 10.12

HJALLERUP: Mandskoret Frejdig besøger Hjallerup 9. marts, hvor der bliver mulighed for at synge sammen med koret.

Det oplyser Jens Peter Bregnballe, der er afdelingsleder af aftenskolen AOF Vendsyssel, som står bag arrangementet. Han skriver:

- Der startes ud med en fællessang, og efterfølgende giver ”Frejdig” i en første del seks sange fra deres store repertoire. Bagefter er der fællessang og mulighed for at ønske sine egne favoritsange fra Højskolesangbogen og Arbejdersangbogen. I anden del fremfører ”Frejdig” seks sange og måske endda et ekstranummer.

Det foregår i AOF’ s lokaler i det gamle Hjallerup Turisthotel, Søndergade 31, Hjallerup, og deltagelse er gratis.

Mandskoret Frejdig blev stiftet 13. september 1912 som Socialdemokratisk Arbejderpartis sangkor og har således eksisteret uafbrudt i over 100 år. Frejdig er et mandskor, hvis medlemmer alle har en glæde ved at synge, og de ønsker at sprede denne sangglæde ud blandt andet ved at optræde med et repertoire, der spænder lige fra højskolesange til lystige viser, arbejdersange og folkesange.

Koret består af følgende korstemmer: 1. og 2. tenor og 1. og 2. bas stemmer – enkelte sange synges dog også enstemmigt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste