Billede beskrivelse

Få kontakt til døde

31. maj 2017 kl. 00.29

Onsdag 31. maj klokken 19.30 åbner Landboskolen i Danmarksgade i Brønderslev dørene for en spændende aften i den åndelige verdens tegn. Denne aften vil det clairvoyante medie Anja Bach Reich lave en klarsynsdemonstration, hvor det vil være muligt at få en kontakt fra en af dine kære fra den anden side.

- Det vil blive en aften i livsglædens tegn, så selv om det kan være følelsesladet, bliver beskederne afleveret med stor respekt og kærlighed fra den åndelige verden, og ikke mindst med et glimt i øjet, forsikrer Anja Bach Reich.

Der vil også være mulighed for at få en clairvoyant besked med på vejen, som måske lige kan give et skub i den rigtige retning i dit liv lige nu. Ikke alle får en kontakt eller besked denne aften, men Anja Bach Reich arbejder med høj energi og prøver at få så mange igennem som muligt.

Anja Bach Reich arbejder som clairvoyant medie, og giver blandt andet private sessioner, laver klarsynsdemonstrationer og træningsaftner indenfor det spirituelle. Hun har modtaget undervisning af flere internationale medier, og har desuden gennemført et udviklingsforløb i Lysets Hus i Aarhus. Anja Bach Reich påpeger, at hun arbejder seriøst, med både etik, humor og kærlighed er i højsædet.

Det koster 120 kroner at deltage. Billetter kan købes på Billetto.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste