Billede beskrivelse

Et udbytterigt like

04. december 2017 kl. 07.38

- Jeg synes borgerforeningen Borger9700 gør en stor indsats for Brønderslev, så derfor har jeg liket foreningens hjemmeside på facebook. Det fortæller bogholder Louise Strube fra Brønderslev.

Hun var vinder af et gavekort til Brønderslev Handel, fordi hun var nummer 1000, der likede siden.

- Jeg er tilflytter til Brønderslev, og har boet her i 14-15 år, og jeg vil gerne være en del af byen, og følge med i, hvad der rører sig. Det kan man blandt andet på Borger9700’s hjemmeside. Vi har tre børn på 5,12 og 15 år, der går til flere aktiviteter, og det betyder, at man er nødt til at følge med i foreninger og aktiviteter.

Hvad pengene skal bruges til, er endnu ikke afgjort.

- Måske bliver der lidt større gaver til mig, siger ægtefællen Rasmus Strube.

Formand for Borger9700, Jens Tofting, siger, at der er stor interesse for hjemmesiden, der fortæller om blandt andet aktiviteter.

- Vi vil gerne give borgerne god information, siger han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste