Et liv med cirkus
DER SKER en masse spændende ting i Bien i Aktivitetscentret Grønningen i marts.
Fredag 2. marts er der banko på programmet, og mandag 5. marts findes forskellige brætspil frem.
Gandrup Harmonikaklub underholder fredag 9. marts. Centerleder Lene Povlsen vil fredag 16. marts fortælle om en tur til Afrika. Fredag 23. marts er cirkusdirektør Katja Schumann fra Løkken gæst. Hun fortæller om "Mit liv med cirkus".
Grønningens Højskole har møde mandag. På højskolemødet vil Ester Christensen fortælle om sin rejse i faderens fodspor som modstandsmand.