Et liv i medierne

14. marts 2018 kl. 08.23

Et halvt hundrede tilhørere var på plads, da den tidligere nyhedschef på TV2 Nord, Jørgen Pyndt, tirsdag aften gæstede Ladegården i Hals. "Fra bondedreng på Lolland til journalist i Nordjylland" var overskriften på et tilbageblik på et spændende liv i mediernes verden.

Jørgen Pyndt er ud af en apotekerfamilie. Han voksede op i lige efter 2. verdenskrig, hvor hans trang til at beskrive samfundet førte ham ind i journalistikken. Efter realeksamen kom han således i mesterlære på Lolland-Falsters Folketidende. Da elevtiden var overstået gik turen til Aalborg Stiftstidende. I 1975 tiltrådte Jørgen Pyndt et job som reporter på Nordjyllands Radio, hvor han avancerede til programchef. Og sidst i 90’erne skiftede han så til TV2 Nord, hvor han i mange år var en værdsat og respekteret studievært. Jørgen Pyndt nåede også at bestride posten som nyhedschef på den regionale tv-station.

I de senere år har Pyndt især helliget sig kulturen. Han har flere bogudgivelser bag sig og er desuden formand for litteraturfestivalen Ordkraft. Og så har han sammen med højskolemanden Bjarne Nielsen Brovst beskrevet Nordjylland og nordjyderne via en lang række kulturprogrammer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste