- Vores håb er, at mange erhvervsfolk rundt om i Brønderslev Kommune vil støtte forældre, der ikke har råd til at købe en ordentlig julegave til deres børn, siger Annette Drivsholm fra Spar Nord, som står bag ind indsamling tirsdag 30. november.Foto: Henrik Louis
Livet her

Erhvervsfolk samler penge ind til julegaver til værdigt trængende

INITIATIV: Spar Nord og organisationen Familiestøtten laver indsamling på Giving Tuesday, som er en modsætning til Black Friday - altsammen for at hjælpe forældre, der ikke selv har råd til at købe gode gaver til deres børn

21. november 2021 kl. 09:00
- Vores håb er, at mange erhvervsfolk rundt om i Brønderslev Kommune vil støtte forældre, der ikke har råd til at købe en ordentlig julegave til deres børn, siger Annette Drivsholm fra Spar Nord, som står bag ind indsamling tirsdag 30. november.Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Louis
Camilla Højberg er organisationen Familiestøttens nordjyske ansigt. Organisationen formidler bl.a. børnetøj fra familier med overskud til familier, der mangler børnetøj og ikke selv har råd til at købe det.Privatfoto
HENRIK LOUIS
HENRIK LOUIS

Vi kender alle fænomenet Black Friday, hvor butikkerne sætter tryk på de gode tilbud, og hvor de fleste af os skal ud og handle.

Det er imidlertid ikke alle, som har en økonomi, der tillader indkøb udover det mest nødvendige ... en situation, der kan gøre lidt ondt, især ved juletid.

Den situation vil Spar Nord, organisationen Familiestøtten og en gruppe lokale erhvervsfolk gøre noget ved.

Tirsdag 30. november sætter blandt andre Allan Have, Daniel Svane og Lasse Risgaard fra Brønderslev sig sammen med ligesindede omkring et bord i Spar Nords lokaler i Brønderslev og Hjallerup for at bruge nogle timer på at ringe til gode mennesker i deres eget netværk for at høre, om de vil donere penge til det formålet.

100.000 kr. er målet

Det er Annette Drivsholm, der er direktør i Spar Nord i Midtvendsyssel, som står bag initiativet.

- Spar Nord gør det samme i andre kommuner, og jeg synes at det er en rigtig god idé, siger hun om baggrunden for sit engagement.

- Vi håber at kunne indsamle 100.000 kr., som skal doneres til forældre, der ikke rigtigt har råd til at købe julegaver til deres børn - og vi tager kontakt til erhvervsfolk i hele Brønderslev Kommune, siger hun.

Familiestøtten i Brønderslev

Familiestøtten er en organisation, der blev etableret i Køge i 2013 med det formål at skabe kontakt med familier, der havde børnetøj i overskud og familier, der manglede børnetøj og ikke selv havde råd til at købe det.

Det er siden blevet en succeshistorie, og initiativet breder sig stille og roligt ud i landet.

I Brønderslev Kommune, hvor Camilla Hønberg er blev den nordjyske kontaktperson, er der foreløbig 50 familier, der har tilmeldt som modtagere af godt, brugt børnetøj - og knap så mange givere. På landsplan er antallet af tilmeldte familier 2000.

Donationer modtages

Hvis man ikke lige tilhører indsamlernes netværk og dermed ikke bliver ringet op på Giving Tuesday, kan man godt bidrage til julehjælpen alligevel.

- Man kan sende penge via Mobile Pay til nummer 210135, hvis man vil støtte fattige familier i Brønderslev Kommune, siger Camilla Hønberg.

Det er Familiestøtten, der efter indsamlingen beslutter, hvilke familier, der skal have penge til julegaver.

- Og da vi nu er et lokalt pengeinstitut, håber vi selvfølgelig, at pengene bliver brugt i de lokale butikker, siger Annette Drivsholm.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu