En uge i håndboldens tegn

01. juli 2017 kl. 11.21

I en uge har den stået på håndbold i Brønderslev Hallerne. 51 børn og unge deltager i håndboldskolen, arrangeret af Brønderslev Idrætsforening.

- Vi vil gerne øge interessen for håndbold, fortæller den nyvalgte formand for BI-Håndbold, John Andersen. Der er både håndboldspillere og ikke-spillere med.

Der trænes forskellige genrer - både angreb og forsvar. Seks trænere fra BI-Håndbold står for træningen.

Mads Snogdal er én af de seks trænere. Han træner til dagligt U12-drengene, der sluttede på en andenplads i B-rækken, og dermed rykkede op i A-rækken.

Selv spiller 15-årige Mads Snogdal på U16-holdet, og han har spillet håndbold siden han var fem år.

Han har netop sluttet 9. klasse, og skal efter sommerferien på efterskole.

- Derfor kan jeg ikke træner i Brønderslev. Men jeg vender sikkert tilbage, siger Mads Snogdal.

Anne Imer Kristensen på ni år har spillet håndbold siden hun var fem år.

- Jeg kan godt li én sport, hvor det går hurtigt, og hvor der er fysisk kontakt, siger hun.

Håndbold er i øvrigt en interesse, hele familien deler.

- Vi bruger rigtig megen tid på håndbold, men vi hygger os med det, siger Anne Imer Kristensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste