En time bag skolepulten
Vildmosemuseets skoletjeneste rykkede ud på skolen i Øster Brønderslev for at undervise som i gamle dage
Ø. BRØNDERSLEV: Indskolingen på Øster Brønderslev Centralskole fik en anderledes undervisningsdag fredag, hvor Vildmosemuseets havde flyttet de gamle pulte og redskaber ind i et lokale.
Her skulle eleverne igennem en matematik time, som den foregik i gamle dage, hvor man hilser på Fru Nielsen og Hr. Jørgensen, før man stillede sig ved siden af skrivepulten og ventede på, at man fik tilladelse til at sætte sig ned.
Flere hold af femten elever var igennem undervisningen, som tidligere underviser Birte Nielsen og Jens Jørgensen stod.
Eleverne fulgte eksemplarisk med i undervisningen, og der var ikke megen uro, mens firetabellen blev gennemgået på klassen, små regnestykker på tabelark blev løst med sidemanden og de blev ufordret på at læse en urskive, som Hr. Jørgensen stod med.
Årsagen, til at skolestuen var rykket ind på skolen, er at Vildmosemuseet i øjeblikket er pakket ned.
Der er derfor ikke nogen skolestue, som eleverne kan besøge, og efter ønske fra Øster Brønderslev Skole var museumsinspektør Anders Rydahl-Jensen og hans to frivillige undervisere kommet ud på skolen med deres materiale.
- Skoletjenesten har været en stor succes med over 2000 elever i 2017-18. Selvom museet er pakket ned, så vil vi gerne være aktive og synlige, siger Anders Rydahl-Jensen.
Den gamle skolestue er også på Øster Brønderslev Centralskole næste fredag, 29. marts.