En dyst om ænder
På en dejlig efterårssøndag, slog 47 glade golfspillere ud i Brønderslev Golfklubs årlige Sparekassen Vendsyssels Andeturnering.
Solen tittede frem lige som de første bolde blev slået. Desværre holdt det ikke turneringen igennem, men vejret var noget af det bedste vi har oplevet i den seneste tid, med fornuftig temperatur og ingen regn.
Turneringen afvikles som en Hallington-turnering, som kan udfordre lidt ved udfyldelse af scorekort, men som garanterer mange point.
Køkkenet havde lavet en fantastisk karrysuppe, som deltagerne kunne nyde rigeligt af, inden præmieoverrækkelsen.
Vinderne fik fine præmier, bestående af ænder og rødvin, til vinderne.
Vinderne i de forskellige rækker blev:
Damerækken: 1. Kirsten Juel Jensen, 74 point, 2. Berit Skovgaard, 73 point og 3. Charlotte Kieler Schou, 70 point
Herrerække A: 1. Erik Aagaard Andersen, 73 point, 2. Claus Holm, 70 point og 3. Poul Larsen, 68 point
Herrerækken B: 1. Kim Mouritsen, 81 point, 2. Troels Nielsen, 78 point og 3. Jens Regner Sørensen, 78 point.