En dag om klunsere
De fleste i Nordjylland har hørt navnet Abbé Pierres Klunsere, men ikke alle ved, hvad navnet dækker over.
Det vil Østvendsyssel Højskolekreds gøre interesserede klogere på.
Højskolekredsen holder foredrag i Hjallerup Kulturhus torsdag 21. september kl. 9.30 og alle er velkomne.
Roger Depoilly: Abbé Pierres klunsere:
Roger Depoilly betegner sin livsopgave således:
- Mit arbejde har ikke været en fritidsbeskæftigelse, og jeg har ikke bare været frivillig, selv om jeg udfylder disse kriterier:
Jeg er Abbé Pierre-klunser, og det har fyldt hele mit liv. Roger Depoilly vil vise billeder og fortælle om organisationen, hvordan det hele begyndte i Frankrig, om personen Abbé Pierre, om "Vesterholt" ved Tylstrup og om vandprojekter i Afrika.