Billede beskrivelse

En appelsin i turbanen

12. juni 2017 kl. 11.19

Jerslev og Omegns Seniorer var som afslutning på forårets aktiviteter på sommerudflugt.

Turen gik med Fjerritslev Rejser til Grønhøj ved Viborg, med besøg i Stofgården og Grønhøj Garn inden frokosten på Grønhøj Kro.

Efter spisningen overraskede tre af turens deltagere Seniorernes bestyrelse med et gavebevis på 5.000 kr. skænket af genbrugsbutikken Tusindfryd i Jerslev. Pengene er skænket med det ønske at de bruges til en underholdende eftermiddag for foreningens medlemmer.

Det er anden gang Jerslev og Omegns Seniorer modtager 5.000 kr. fra Tusindfryd

- Vi skal nok bruge pengene fornuftigt lover formanden, Knud Ejnar Rasmussen.

Der var også tid til at gense Grønhøj Kro Landbrugs og Morten Korch Museum, inden turen gik til Kongenshus Mindepark, med det velbevarede hedelandskab og den store samling af mindesten for hedens opdyrkere.

Turen fortsatte til Dommerby ved Skive, hvor eftermiddagskaffen blev nydt i Cafeen på Dalsgårds Antik, hvor der også var afsat tid til at beundre de mange antikviteter og andre brugsgenstande inden turen gik hjemad gennem det sommerklædte landskab.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste