En aften med swingjazz
Fredag 16. marts 2018 kl. 18.30 er der koncert i Den Runde Pavillon i Brønderslev med Prime Time
Arrangementet består af en buffet leveret af Restaurant Hedelund, og der er lagt op til en fantastisk aften med swingjazz, siger formand for Jazz9700, Niels Persson.
- Prime Time spiller standards i meget bred forstand. Ikke kun "I Got Rythm", men også både Rolling Stones, Kai Norman Andersen og Bent Fabricius-Bjerre. En standard er i denne sammenhæng en melodi, man har hørt så tit eller er vokset op med, så den føles som et familiemedlem. Stilen er swing, latin med et stænk af R&B.
Prime Time leverer med kraftfuldt overskud og med plads til overraskende finesser. Musikerne har hver især (og sammen) spillet med et utal af "de fede". Jesper Thilo, Jan Harbeck, James Moody, Thad Jones, Ernie Wilkins, Richard Boone, Bent Jædig, Hugo Rasmussen, Flemming Quist Møller.
Prime Time har spillet sammen i umindelige tider, som de selv siger, Olav og Søren i hele 40 år og de nyere medlemmer kun omkring 35 år.
- Gå ikke glib af denne jazzaften med swing, latin og R&B, lyder det fra Niels Persson.
Besætningen er Jakob Mygind, tenorsaxofon, Søren Lundbye, piano, Olav Gudnason, bas og Henrik Vardinghus, trommer.
Billetpris for medlemmer af Jazz9700 er 300 kr., mens det for ikke-medlemmer koster 350 kr.
Der kan bestilles billetter på www.jazz9700.dk eller billet@jazz9700.dk.