Mange elever kom på scenen, da de tre sjetteklasser på Dronninglund Skole opførte en vellykket revy. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Eleverne fik stablet en revy på benene i løbet af en uge

23. oktober 2021 kl. 09:00
Mange elever kom på scenen, da de tre sjetteklasser på Dronninglund Skole opførte en vellykket revy. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Der var mange muntre og sjove indslag i revyen, ligesom der også blev både spillet og sunget. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Eleverne nød helt tydeligt at få lov til at stå på scenen og fyre den af. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Alle 61 børn i de tre sjetteklasser på Dronninglund Skole brugte ugen før efterårsferien på at stable en festlig, musikalsk og morsom revy på benene.

- Vi skal lave en sjov revy, men vi skal også hygge os sammen, sagde lærer Tina Kjærgaard Lundholm, mens prøverne på scenen var i fuld gang.

- Nu har vi i halvandet år ikke måttet blande klasserne og arbejde på tværs af årgangene, så det betyder meget, at eleverne nu igen kan være sammen. Det er meget vigtigt. At vi så også får stablet en revy på benene, er bare en ekstra bonus, sagde hun.

Og det lykkedes faktisk på de få dage at få en fin revy til at rulle over scenen. Et lille orkester, der naturligvis også bestod af elever, spillede til, og på scenen fik mange af eleverne lov til at optræde og føre sig frem.

- Det er så sjovt at se, når vi laver revy. Så er der pludselig elever, der måske ikke i hverdagen er så højrøstede, der pludselig folder sig ud på scenen. Det kan være med sang eller med et sjovt indslag. De får lov at vise andre sider, og jeg er overbevist om, at det betyder meget, sagde Tina Kjærgaard Lundholm, der sammen med to kolleger stod bag revyen.

Det er slet ikke så enkelt, når man skal have 61 elever til at arbejde sammen og få en hel revy på plads i løbet af bare fire dage. Det lykkedes, og succesen var hjemme, da eleverne fremførte forestillingen for kammerater og forældre. Der blev klappet og klappet, og det var der bestemt grund til.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu