Elever snuser til erhvervslivet
Elever hører om erhvervsuddannelser
BRØNDERSLEV: Den politiske dagsorden har i de seneste år været, at flere elever vælger at tage en erhvervsuddannelse.
Dette faktum har man i Brønderslev kommune valgt at sætte fokus på igennem den partnerskabsaftale, der i 2014 blev etableret imellem Brønderslev kommune, DI, Dansk byggeri og erhvervsuddannelserne.
Et af de konkrete tiltag, der er født i denne aftale løber nu af staben i form af fire lokale erhvervsdage for alle 6. klasses elever i Brønderslev Kommune
I samarbejde med det lokale erhvervsliv og de tekniske skoler har man valgt at fokusere på at give alle elever på 6. årgang et bredt kendskab til de uddannelserne og de virksomheder, der ligger i lokalområdet.
Målet med dagen er, at eleverne skal præsenteres for de mange muligheder, der ligger indenfor erhvervsuddannelsesområdet således, at de har et godt grundlag at forme deres fremtidige karrierevalg ud fra.
- I maj og juni vil der bliver holdt fire erhvervsdage, hvor 6. klasseleverne får besøg af henholdsvis Tech College, EUC Nord og op til 8 lokale virksomheder, hvor eleverne skal prøve kræfter med - og konkurrere indenfor forskellige tekniske discipliner, fortæller leder af uddannelsesvejledningen i Brønderslev Kommune, Charlotte Hove.
Følgende dage afholdes der erhvervsdage:
Distrikt Hjallerup, 23. maj, Hjallerup Skole (Tech College og lokale virksomheder).
Distrikt Nord, Brønderslev, 29. maj, Hedegaardskolen (EUC-Nord og lokale virksomheder.
Distrikt Syd, Brønderslev, 4. juni, Øster Brønderslev Skole (EUC-Nord og lokale virksomheder).
Tidsrammen for dagen hedder 8-14. Aktiviteterne ligger dog i perioden 9-13.30, så der er mulighed for at eleverne kan transportere sig til den skole, der er tale om.