Billede beskrivelse

Ekspert lægger make-up

28. november 2017 kl. 07.34

Stilekspert og makeup-artist Kenneth Adelhardt, der er kendt som én af Danmarks bedste makeup-artister, kommer til Profil Optik for at lægge makeup på byens kvinder. Det sker onsdag.

Han er fast stylist og makeup-artist på blandt andet Bagedysten, Hammersalg, Kender du typen, og Go’ Morgen Danmark. Der udover har han været med i to bøger om skønhed af Anette Kirstine Poulsen.

Kenneth Adelhardt underviser både virksomheder og private i styling, makeup og mode og vil stå klar til at give gode tips og råd om brillekøb, hår og makeup.

Helena Christensen, Renée Toft Simonsen samt sangerinden Sanne Salomonsen er blot nogle af de mange, Kenneth har haft i stolen. Nu er det din tur, når Profil Optik holder Stilekspert-event:

- Det er gratis at få vejledning og uvurderlige tips og tricks af Kenneth Adelhardt, der også fortæller, hvilke briller, der passer til dit ansigt, hvilken frisure og make-up, der får det bedste frem i dig, samt hvad du skal tage højde for, når du som brillebruger lægger make-up, fortæller butikschef Stinne Jensen fra Profil Optik i Brønderslev.

Hun understreger, at der er et begrænset antal pladser, så der skal ske tilmelding til arrangementet, der strækker sig over hele dagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste