Egholm får krolfbane for en dag
Egholm har ikke en eneste krolfbane, men det vil Frank Busk fra Brønderslev ændre på. Onsdag er der nemlig Egholm-mesterskaberne i partygolf.
- Vi er 27 spillere fra det meste af Nordjylland, fortæller Frank Busk fra Ny Thorup Krolfklub i Brønderslev.
- Når vi ankommer til Egholm etablerer vi 18 huller, der skal spilles på. Der er udsat to pokaler til vinderne af Egholm-mesterskaberne.