Efterårsevent på slottet

Buffet og te på slottet og koncert i kirken

21. oktober 2019 kl. 12.01

DRONNINGLUND: Der var pyntet smukt op i alle sale på Dronninglund Slot med flotte, efterårspyntede borde med effekter fra Georg Jensen Damask, Holmegaard Design og Imerco Dronninglund, da slottet havde besøg af Perchs Thehandel, der blev grundlagt helt tilbage i 1835.

I alle rummene var der en duft af te, for Louise Vedersø fra den kendte tehandel stod klar med gode råd og anvisninger på de mange forskellige slags te, der var repræsenteret. Hun ved alt om te.

- Det gør jeg nu ikke, svarede hun.

- Jeg ved meget, men ikke alt. Jeg er udannet i en tebutik og har de seneste seks år arbejdet i Perchs Thehandel i Aarhus, sagde hun.

- Jeg elsker te og drikker det mange gange dagligt. Jeg må dog også indrømme, at jeg på det sidste også har fået smag for kaffe, men te er fortsat min favorit, fastslog hun.

I forbindelse med eventen gav sangeren Pernille Rosendahl lørdag aften koncert i Slotskirken.

En meget stor del af koncertpublikummet havde forinden nydt pre-koncert-buffeten i kælderen på slottet. Koncerten var lavet i et samarbejde mellem kirken og slottet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste