E-sport klub på vej i Asaa
Asaa Billardklub afviklede i weekenden det første Lan party nogensinde
ASAA: Asaa Billardklub har i samarbejde med Tommy Back Pedersen, PC-Geeks.dk, afholdt Lan party i weekenden med stor succes.
- Det er første gang, vi prøver at afvikle et Lan party, fortæller Niels Jørgen Hansen fra billardklubben.
- Vi håber, at vi på den måde kan få denne aktivitet til at udvikle sig til en E-sportklub næste år. Vi er faktisk allerede i gang med at søge fonde om midler, så vi kan indkøbe udstyr. Der er stor interesse for E-sport, og det er ikke bare blandt unge, men også voksne, så det vil passe fint også at kunne tilbyde en afdeling for E-sport her hos os, slutter Niels Jørgen Hansen efter en travl og hektisk weekend i billardklubben.
27 deltog i arrangementet, og det var især folk fra lokalområdet, men der var også deltagere fra Esbjerg, Lolland og Sjælland.