Dyrt vandtab
Det samlede vandtab for 2017 er efter årsafregning og kontrol af de oppumpede mængder opgjort til 12,6 procent., hvilket har medført en strafafgift til staten på 159.385 kr.
- Strafafgiften udløses, når vi har et tab over 10 procent. Forsyningen har i 2017 kæmpet med usædvanligt mange og store brud, og det er forventningen, at vi fra 2018 igen kommer under 10 procent, idet vores mål dog er at komme under 5 procent, fortæller formand for Brønderslev Forsyning, Lasse Riisgaard (V).
- I januar og februar 2018 er vandtabet opgjort til henholdsvis 9,0 og 7,4 procent, mens det for december 2017 var på 8,7 pct. Der er i forbindelse med lækagesøgning udført af Leif Koch A/S udbedret et brud midt i januar. Vi fortsætter vores strategi med sektionering af ledningsnettet samt opbygning af kompetencer til selv at kunne lækagesøge på mere avanceret vis.