Billede beskrivelse

Dyrene i Hakkebakkeskoven

19. maj 2017 kl. 07.33

BASbio i Brønderslev viser i denne og den kommende uge "Dyrene i Hakkebakkeskoven".

Filmen spiller: søndag 21. maj, torsdag 25. maj, fredag 26. maj og søndag 28. maj klokken 16.

Animationsfilmen "Dyrene i Hakkebakkeskoven" er baseret på børnebogsklassikeren skrevet af Thorbjørn Egner.

I Hakkebakkeskoven bor Klatremus og hans dyrevenner, men de små dyr er altid bange for at blive spist af de store. Det er især Mikkel Ræv, som har en kedelig tendens til at ville spise de mindre dyr. Det lykkes dog ikke at snuppe de små dyr, så den sultne Mikkel forsøger at stjæle Bagermester Harepus’ kager, men får i stedet fat i bagerlærlingens fejlslagne peberkager med alt for meget peber i.

Det går jo ikke, at man altid skal være bange for at blive spist, så med hjælp fra bjørnen Bamsefar, får den søde Morten Skovmus indført en lov om, at man ikke må spise hinanden.

Det er svært for den kødsultne Ræv at overholde, så han stjæler en skinke fra en nærliggende gård. Manden og konen på gården tager efterfølgende på rævejagt, men i stedet for en Ræv, finder de en bjørneunge, som de vil sælge til Cirkus.

Nu er det op til det umage trekløver Klatremus, Skovmus og Mikkel Ræv at redde bjørneungen. Og hvis det lykkes, så kan I tro, at der bliver fest hos den rare, gamle Bamsefar.

Filmen er instrueret af Rasmus A. Sivertsen, der også stod bag den hyggelige “Jul i Bakkekøbing".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste