Allan Danielsen og Jette Jensen fra Borgerforeningen sammen med butikschef Jeppe Gindeberg, MENY.
Livet her

Duo uddeler 50 julehjælpsposer med lækkerier

27. november 2022 kl. 09:56

MENY har doneret 25.000 kroner til Dronninglund Borgerforening, der vil bruge pengene på julehjælpsposer.

- Vi har sammen med vore samarbejdspartner KFI fået mulighed for at donere penge til en forening, der skal hjælpe lokale borgere, der er økonomisk udfordrede, fortæller butikschef Jeppe Gindeberg.

- Vi har altid haft et godt samarbejde med Borgerforeningen, og da vi fik muligheden, tænkte vi straks på den som den rette forening til at hjælpe, fortæller Jeppe videre.

Borgerforeningen var straks med på idéen, og i samarbejde med kommunen vil man finde frem til borgere, der har brug for julehjælp.

- Denne jul bliver nok ekstra udfordret for mange familier i lokalområdet på grund af inflationen, og vi er jo borgernes forening, så derfor er vi meget glade for, at denne mulighed fra MENY dukkede op. Der vil blive lavet 50 julehjælpsposer med julelækkerier, så julen trods alt kan blive lidt sjovere for familierne, der får julehjælpen, lyder det fra Allan Danielsen, formand for Dronninglund Borgerforening.

For at komme i betragtning til en julehjælpspose skal man via Brønderslev Kommunes hjemmeside søge på ’julekurv' og udfylde ansøgningen der.

Annonceret indhold

Nyeste