Cathrine Benedikt og Johannes Rodh var omdrejningspunktet for arrangementet i Ulsted Kirke. Foto: Allan Mortensen
Duo sang julen ind i Ulsted Kirke
Cathrine Benedikt og Johannes Rodh stod i spidsen for søndagens jule-musikgudstjeneste
ULSTED: Klassiske danske julesalmer, amerikanske evergreens og nordiske juleviser. Ulsted Kirke var søndag eftermiddag indhyllet i julens budskaber i form af en musikgudstjeneste.
Duoen i skikkelse af Cathrine Bendikt og Johannes Rodh var omdrejningspunktet for arrangementet, der trak godt et halvt hundrede tilhørere indenfor. De to har i mange år dannet musikalsk makkerskab, og med Johannes Rodh på piano og Cathrine Benedikt på vokal fik duen da også for alvor indrammet julestemningen i Ulsted Kirke.
Her omfattede repertoiret desuden fællessalmerne ”Vær Velkommen”, ”Blomstre som en rosengård” samt ”Tak og ære være Gud”.