Billede beskrivelse

Dronninglund har fået ny, grøn pakkecentral

20. december 2022 kl. 08.00

I denne travle shoppingtid hvor julen står for døren, oplever mange forretninger, tankstationer og kiosker et øget pres på deres pakkeservice. Hylderne bugner med varer, som de shoppeglade danskere har købt online.

I Meny i Dronninglund har man dog ikke samme problem. Her har man valgt en løsning, som hverken optager lagerplads eller kræver ressourcer fra medarbejderne.

Med to forskellige pakkebokse, som passer sig selv, er nemme at betjene og giver en øget kundestrøm, er butikken i den travle handelsby blevet godt klædt på til juleshoppingen.

- Det er meget attraktivt for os, at vi ikke skal have et lager fyldt med pakker. Med den her løsning er det både nemt for butikken og for kunderne - de skal bare trykke en kode og så har de deres pakke. Så der er ingen ventetid forbundet med det, fortæller Jeppe Gindeberg, der er butikschef i Meny Dronninglund.

I butikken har der været en del interesse fra kunder, som gerne vil høre mere om den nye grønne Budbee box.

- I starten var boksen tom, men allerede på tredjedagen kom der masser af pakker, og det var noget der fangede opmærksomheden. Boksen blev installeret en uge inden Black Friday, så det var rigtig god timing, fortæller Jeppe Gindeberg, som er glad for interessen og for, at folk har taget boksen flittigt i brug.

- For butikken betyder det, at vi får en øget kundestrøm og at vi kan udnytte en ikke-salgsplads til at servicere nye og eksisterende kunder. Det er vigtigt for os at værne om vores kunder og give dem gode handelsmuligheder, understreger Jeppe Gindeberg.

I Dronninglund har man placeret pakkeboksen for enden af kasserne, så man nemt kan tage sin pakke med sig efter at man har handlet, inden man forlader butikken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste