Billede beskrivelse

Drama i bordtennis

21. november 2017 kl. 00.31

Der var drama til sidste bold, da BI’s Drenge 2 i weekenden spillede sig til finalestævnet om det jyske mesterskab.

I første runde var det blevet til en sejr og et nederlag mod de to hold i rækken fra Vester Hassing. Så da BI i denne weekends første kamp havde slået Vester Hassing 2, handlede det ikke alene om at få revanche mod Vester Hassing 1, men også om at vinde mindst 8-2. Nicolai Christensen og Sylvester Johannesen lagde ud med at vinde doublen 3-2. Siden vandt både Nicolai Christensen, Sylvester Johannesen og Hjalte Bo Reng to singler hver. Sylvester og Hjalte tabte også begge en enkelt, så det var op til Nicolai i den sidste kamp at sikre sejren på de nødvendige 8-2. BI-spilleren holdt nerverne i ro og sejrede sikkert, så pladsen til finalestævnet blev sikret.

Drenge 1 er mere suveræne i deres pulje, hvor weekendens kampe blev spillet på BI-Centeret. Sejre på 8-2 over Viby og 7-3 over Ribe betyder, at holdet allerede inden sidste runde 9. december er tæt på at være klar til finalestævnet om JM-medaljer. Med seks sejre i 6 kampe har holdet fire point ned til Odder på 2. pladsen med kun to kampe tilbage at spille. Det succesfulde BI-hold består af Mads "Cool" Christensen, Rasmus Ilsøe Larsen og Jonathan Pedersen.

- Resultaterne kommer selvfølgelig ikke af sig. Det er drenge, der træner seriøst med dygtige trænere. Jeg føler mig overbevist om, at der ligger JM-medaljer og venter. Har nye lyst til at prøve bordtennis, er der åbent for alle i træningerne på BI-Centeret både mandag og onsdag, fortæller formanden for BI-Bordtennis, Thomas Krog.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste