Donation styrker Hals Skoles maritime satsning
Mens Hals Skole generelt fokuserer på at udnytte sin geografiske placering, så har skolen lanceret et projekt under overskriften "Ved Hav og Fjord".
Projektet har vundet genhør hos Nordea Fonden, som har bidraget med 20.000 kr. til indkøb af blandt andet waders og redningsveste.
Torsdag eftermiddag var det nye grej i brug for første gang. På stranden ved Bisnap havde lærerne Anders Langeland og Sofie Aagård taget 6. årgang med til udeundervisning med udgangspunkt i fagene madkundskab samt natur og teknologi.
I forbindelse med projektet har Hals Skole i øvrigt indgået et partnerskab med Ung Aalborg. Det betyder, at skolen får opbevaringsplads til det nye udstyr i Ung Aalborgs skur på jollehavnen. Her befinder sig i forvejen diverse søsportsremedier, og sammen håber de to institutioner at kunne styrke aktiviteterne i og på vandet.