Disco-musik og forrygende dans i årets store forestilling på gymnasiet

Årets store forestilling på Dronninglund Gymnasium fik en turbulent start. Efter flere øveweekender i november, lukkede corona det hele ned og alt hang i en tynd tråd. Den holdt, og fra april kom forestillingen igen op i fuld turbo. Efter nogle intense arbejdsweekender kunne gymnasiet onsdag og torsdag slå dørene op til en forestilling, hvor dans, musik og skuespil gik op i en højere enhed. Der var fuldt hus begge aftener, hvilket betød, at omkring 500 betalende gæster overværede den flotte forestilling.

Gymnasiet har tidligere kastet sig ud i store kulisser, ridderborge, byer og tårne ved de årlige forestillinger, men denne gang var udstyret en over fem meter høj disco-støvle og en kæmpe disco-kugle i loftet. Så var det ellers op til musikerne, sangerne, koret og danserne at skabe disco-stemningen fra dengang i slutningen af 70’erne, hvor der var liv og glade dage.

Sangerne gjorde det godt. Her er det Celine Jensen, 1e, og Sine Sloth, 3e, der folder sig ud med discorytmer. Foto: Lars Andersen

Ingen tvivl om, at rigtig mange blandt publikum af den ældre generation sad med en vis nostalgisk følelse om dengang i forhold til i dag. Det var netop den følelse, der havde bragt stykkets hovedperson ud i en mindre depression, hvor nutiden ikke var andet end sorte skyer. For slet ikke at tale om ungdommen. Hvor var deres kampgejst for en bedre verden? Det var i disse tilbageblik, musik, sang og dans skabte en perfekt disco-stemning.

Stykkets hovedperson kom derved ud af sin nedtrykte sindsstemning, skyerne forsvandt, og solen skinnede igen, ikke mindst fordi hun gennem en insisterende og til tider irriterende nabo fik øjnene op for naturen.

- Det er et kæmpe arbejde for eleverne at få en forestilling med dans, musik, sang og skuespil til at gå op i en højere enhed. Det samme gælder for alle dem bag scenen, der også er i sving. Det er også en kæmpe oplevelse for eleverne at komme så langt og opleve glæden, når det hele kører, fortæller Gitte Snebang, der sammen med Søren Lykkegaard og Ole bjørn har været de drivende lærerkræfter.

En irriterende nabo hjælper forestillingens hovedperson til at få øjnene op for naturen. Naboen blev spillet af Marius Østergaard, 2e. Foto: Lars Andersen

- Men lige så vigtigt som selve forestillingen er det fællesskab, der opstår blandt eleverne, og at eleverne på mange planer udfordrer sig selv og finder ud af, at de kan meget mere, end de regnede med. Den selvtillid sammenholdt med det fællesskab, de kommer ind i, har også en afsmittende effekt på deres almindelige skolegang, påpeger Gitte Snebang.

Efter forestillingen torsdag aften blev scenen ryddet, og projektørerne slukket, og så var der dækket op til en festmiddag, der først sluttede meget sent. Et fint punktum på en fantastisk forestilling.