Billede beskrivelse

Diabetesdag med test

Lokalafdeling af Diabetesforeningen markerede dagen i Brønderslev

21. november 2019 kl. 13.55

BRØNDERSLEV: På Verdens Diabetesdag havde lokalforeningen af Diabetesforeningen i Brønderslev sammen med firmaet ISIS en stand mellem alle varerne i Løvbjerg.

På standen kunne man få en snak med repræsentanter for den lokale diabetesforening, og standen var ivrigt besøgt.

Folk, som besøgte standen, fik tilbudt en simpel test som kunne være medvirkende til at afsløre hvor stor en risiko der var for at udvikle diabetes.

Ud fra resultatet fik man så en snak om hvad man selv kunne gøre for at forebygge og hvilke symptomer der kunne pege på begyndende diabetes.

Fælles for det hele var at man ved mistanke bør kontaktede sin læge, som ansvarlig for at stille diagnosen. Hvis denne skønner det nødvendigt kan der tages en blodprøve som viser gennemsnitsblodsukkeret for de sidste tre måneder, hvilket kan være mere retvisende for en korrekt diagnose.

Noget af det som foreningen blev gjort opmærksom på gennem samtalerne, var at der befinder sig en stor gruppe i ”ingenmandsland”.

Det vil sige folk som står lige på vippen til at få stillet diagnosen, mange har levet i flere år lige på grænsen, og det viser sig, at de er under et meget stort psykisk pres, som de ikke rigtig føler, de kan gå nogen steder hen med.

Her er et område hvor Diabetesforeningen kan sætte ind og forhåbentlig komme til at gøre en forskel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste